Weekend og Usher

Så blev det fredag, og weekend 🙂 hurra. Nu er der også kun 1 uge til, at jeg er ved at stige om bord i et fly hvor jeg så kan sidde og have dårlige nerver de næste 12 timer. Puha.

Nå, men i aften står den på tøsehygge af den virkelig gode slags. Min søster og jeg skal til koncert med denne flotte fyr 🙂

Usher-Sneaker-Jordan-Collection

 

Jeg glæder mig til at skråle med på Yeah, U got it bad, Love in this club og burn.. og alle de andre fantastisk sange 🙂 Hvilken en er jeres yndlings?
Og så ser jeg meget frem til sceneshowet. Han er jo en fantastisk danser, og jeg håber at vi får lov at se et kick-ass show.

Og så lige ønsket om en glædelig fredag 🙂

Dear-Weekend

Clean

Jeg er stor Clean fan 🙂 jeg eeeeeelsker dem, og har elsket dem siden første snif.
Mit første møde var med Rain, som jeg mødte på en færge til Sverige.
En skøn, velduftende, behagelig ny ven som efterfølgende har fået lov at bo hjemme
hos mig. Samtidig inviterede jeg både Skin og Warm Cotton indenfor, og det har jeg
ikke fortrudt et øjeblik.


Clean 3

 

Rain dufter fuldstændig som en person der kommer indenfor og lige har været ude i sommerregnen. Den minder mig om
hyggelige sommeraftener, strandture, blomster, græsplæner og ferie.

Skin er en utrolig behagelig duft, der mest af alt minder om… ja.. hud. Altså den der varme, sommerbrune,
lækre arm som bare har fået masser af luft i sommertøjet.

Warm Cotton er min søndagsparfume. Ja, sådan en har jeg. Det er i hvert fald som regel den jeg tager på hvis jeg “bare”
skal dufte dejlig rent, uden at være et omvandrende blomsterbed.
Den dufter af den der nyvaskede t-shirt
som man lige har hevet ud af tørretumbleren. Og den dufter elsker alle jo, ik? :)*

Clean 4
Nå, men nu er der så kommet et nyt medlem i CLEAN familien. Og det er et medlem jeg er utrolig glad for!
Sig hej og velkommen til White Woods 🙂

IMG_1713

Clean 8

Hun er en smuk, velduftende og utrolig rar, ny veninde. Jeg tror måske at det her er min nye CLEAN yndlingsduft. Hold nu op hvor er den god altså.
Jeg ved ikke engang helt hvordan jeg skal beskrive den. Navnet siger ikke så meget, og
jeg aner ikke hvad jeg skal sammenligne den med. CLEAN siger selv at den dufter af bergamotteblade, mandarin, vanilje, orkidé og sandeltræ.
Det siger ikke mig så meget, men måske nogle af jer så ved hvad den dufter af…?

Hvis ikke, så lov mig lige at I stikker snuden forbi den, næste gang i ser den.
Jeg tror faktisk at den bør have en plads i min parfume top 3. Og der skal altså meget til 🙂

Clean 7

 

IMG_1691







Hvem er jeg ?

Nå.. men jeg skal være helt ærlig og sige at jeg var nødt til, stille og roligt, at prøve det her med at blogge lidt af, inden jeg vidste hvor meget det egentlig er mig. Jeg har altid utrolig høje krav til mig selv, og vil helst gøre alting perfekt. Og hvis det jeg så laver ikke er helt godt nok, så kan det også være lige meget. Men efter at have tænkt over det, så synes jeg jo faktisk at det er ret sjovt, det her med at have en online dagbog hvor jeg kan få lov at dokumentere mine tanker og hvad jeg får mine dage til at gå med. Så jeg holder ved 🙂 og gør det fordi jeg synes det er sjovt og hyggeligt, og uden at skulle gå op i besøgstal, kommafejl og lignende.

Når det så er sagt, så har jeg også haft det ret svært med at skulle sætte et billede af mig selv op på siden. Så er man jo lige pludselig ikke anonym mere (i det her tilfælde er jeg nok, har jo ikke læsertal som Mascha Vang) 😉 – men jeg håber at I ved hvad jeg mener. Det er ret grænseoverskridende. For hvad nu hvis der sad nogen der syntes at det man lavede var noget værre l*rt. Så kunne de jo pludselig se hvem det var der havde skrevet alt det her?

Men engang imellem må man bare lige tage sig sammen. Hvem gider også læse en blog, hvis man ikke ved hvem der står bag den?

Så… derfor… i utrolig dårlig mobilkvalitet… (puha!)

1525661_10202326334013687_1734787192_n

Nå.. det er måske ikke så slemt. Man kan jo altid lukke siden ned hvis man ikke gider at kigge med 😉

Thailand – Khao Lak

Jeg skal på ferie 😀 😀 😀
Hurra!!

Khao Lak 2

Min kæreste og jeg bookede 2 ugers ferie for laaaang tid siden, uden dog at vide hvad vi skulle.
Og da ferie-tiden så småt nærmer sig, måtte vi hellere tage en beslutning.
Det eneste vi vidste var at der skulle være sol, vand og fred og ro.
Vi var i Egypten for lidt over 2 år siden, og det overvejede vi ret meget igen.
Men så skete der et eller andet, og pludselig sidder man her med 2 billetter til Thailand 🙂

Jeg har aldrig været i Thailand før, så jeg glæder mig som et lille barn. Det er noget med at der lige er en længere flytur der skal overståes
(Den taler vi ikke om. Helst. Så panikker jeg bare allerede nu). Men når den er klaret, så står den på 14 dages afslapning på et dejligt hotel lige ved stranden,
god mad, elefant-klapning, boglæsning, solbadning, kæreste-hygge og fred og ro.
Fik jeg sagt at jeg glæder mig…? 🙂

Khao Lak 3

Ps. der er 34 grader idag… 34..! Jeg bliver så lækker som brun altså 🙂

The Body Shop bronzer

Jeg elsker en flot bronzer! Og blush, selvfølgelig. Det er de 2 makeup produkter som
jeg holder allermest af,  og som jeg faktisk aldrig kan få for mange af 🙂
Det er altid det første jeg kigger på når jeg står ved
en makeup-stand og man kan jo nærmest aldrig få nok. Vel..?

Nå, men jeg har i hvert fald begivet mig ud på et nyt område. Nemlig The Body Shop.
Jeg har haft flere cremer derfra, men må nok desværre indrømme at jeg
aldrig bliver den store fan. Jeg kan simpelthen ikke med duftene.
Konsistens og kvalitet fejler ikke noget, men duftene bliver for
kunstige for mig. Deres makeup har jeg til gengæld ikke den store erfaring med,
og det skulle der naturligvis laves om på. Jeg var inde i en af deres butikker
at kigge, og faldt for  denne bronzer: Honey Bronze Bronzing Powder i farven medium matte.

Body Shop bronzer 3

Emballagen er rigtig fin, en enkelt, brun men skinnende farve og så et lille logo.
Låget klappes i og er ikke et låg der kan løftes af, hvilket jeg synes er et stort plus.
Jeg har været uheldig med at tabe alt for mange produkter på gulvet ved at holde fast i låget i stedet for bronzeren.
Hvilket resulterer i et fint, brunt farvet, badeværelsesgulv. Øv.

Body Shop bronzer 1

Farven er en rigtig fin, tilpas brun. Der er ikke glimmer i (YES!) og den giver
et utrolig naturligt resultat. Da den ikke er for mørk, kan den naturligvis bygges
op hvis man ønsker et mørkere resultat. Det er jo en pudderbronzer, men når
man kører fingeren hen over virker den faktisk en smule cremet.
Det fremgår dog ikke på huden når man først har påført den.

Body Shop bronzer 2

Den er utrolig nem at arbejde med og meget tro mod den farve
man ser i æsken. Den fås i 3 farver, hvor min er den mest mørke.
Hvilket jeg ikke helt forstår, for jeg er bestemt ganske dansker-lys
og denne her kunne godt være for lys til mig når vi når til sommeren.
Indtil da, har den en fast plads i makeup-pungen 🙂

Bronzeren kan I se og læse en smule mere om her