Mors dag

Nye sommersandoodles og en dårlig shoppingoplevelse

I sidste uge var jeg i Magasin med min kæreste, for at lede efter sommersko. Han er en af dem der er virkelig god at have med, for han har fantastisk smag og masser af gode ideer. Og det var derfor også ham der fik mig overtalt til at købe disse, og nu knus-elsker jeg dem! De er så fantastisk behagelige at have på, og jeg går bare og venter på hvornår nogen på arbejde siger at det ikke er ok at have sutsko på 😉

IMG_2427

IMG_2428

Pavement sko

Det tog mig kun 1 dag at beslutte at jeg nok var nødt til at have et par mere. Når man finder et par sko der fungerer, så er det bedst at have et par back-up derhjemme 😉
Jeg tog derfor i Rødovre Centrum efter arbejde i fredags. Dejligt center med mange fede butikker, men er jeg den eneste der bare ikke kan finde rundt derude?

Jeg fandt Magasin, styrede direkte mod Pavement udstillingen, og fandt det par jeg gerne ville have. Jeg skyndte mig op til kasse, og i ren skær glædesrus lagde jeg ikke mærke til hvad damen bag kassen havde gang i.

Da jeg kom hjem ville jeg finde mine nye, fine sko frem, og opdager så at hun har givet mig en ny sko, og så den prøvesko der har stået fremme. Det betyder at den ene sko er næsten et nr. større end den anden, helt udtrådt, og at skindet er krøllet og slidt. Hvilket jo sker – det skulle bare gerne være lige slidt på begge sko.

Pavement sko 1

IMG_2443

Derfor måtte jeg lørdag morgen, inden fødselsdagsbrunch hos min mor, tilbage til Rødovre Centrum og Magasin for at bytte mine sko. Da jeg forklarer situationen er det eneste svar jeg får: “nå ja, men det var jo det sidste par” – ja det er da meget fint, men så informer mig dog om det inden jeg køber dem, så jeg har en chance for at takke nej. Fik fortalt hende at jeg faktisk synes det var super dårlig kundeservice, og blev spist af med en attitude a´la “jamen så er det jo, når jeg ikke har flere”. Jeg fik mine penge tilbage og tog hjem.

Det fik mig dog til at spekulere lidt på hvad de fysiske butikkers eksistensgrundlag egentlig er..? Jeg ved godt at det var en lille episode, men den irriterede mig nok til at jeg ikke skal købe mere i Magasin i Rødovre Centrum hvis det er sådan en kundeservice man bliver mødt med. Jeg fik ikke et “undskyld” eller et “det beklager jeg” en eneste gang.

Grundene til at jeg går i en butik, og ikke bare køber på nettet er disse:
1. jeg vil gerne prøve skostørrelsen inden jeg køber
2. jeg har ikke tid til at vente 2-3 dage på levering
3. jeg kan få råd, vejledning og god kundeservice

Men med sådan en oplevelse, så kan jeg nok godt finde ud af at vente et par dage på mine sko, og når jeg ved hvilken størrelse jeg skal have så er der kundeservicen tilbage.. som jeg desværre synes bliver dårligere og dårligere de fleste steder.

Dog skal det siges at hende der ekspederede mig i Magasin, Kgs. Nytorv igår, var super sød, tjekkede at begge sko var i orden og var meget hjælpsom. Så uden at det skal blive et surt opstød, så synes jeg at butikkerne skal huske at dårlige kundeoplevelser er med til at sende flere og flere direkte i armene på nethandel.

Og sidst men ikke mindst, skylder jeg at fortælle at det her er nogle af de rareste sko jeg nogensinde har ejet 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mors dag