Jordbær, chokolade og romantik

Musthaves til Roskilde Festival

Roskilde nærmer sig! 🙂 – og jeg håber at der er rigtig mange af jer der skal afsted i år. Jeg skal desværre ikke, så jeg må nøjes med at danse rundt til Pharrell hjemme i stuen. Tænker dog at et par øl og et par dage uden bad, måske kan hjælpe på at gøre oplevelsen bare en smule mere festival-agtig?

Jeg er opvokset i Roskilde og har derfor altid haft festivallen ret tæt på. Jeg elskede at gå en tur ned gennem gå-gaden og se og høre på alle de glade (læs. fulde) festivalgængere. Så var sommeren ligesom startet 🙂

Nedenunder er mit bud på de basis-ting som jeg absolut ville pakke i tasken, hvis jeg skulle afsted i år:

Man slipper ikke udenom at eje et par sorte jeans med huller på knæene i år. Men det er der som sådan heller ikke nogen grund til, for de er så fine og kan bruges til så meget. Sådan som vejrudsigten ser ud, så er et par lange bukser nok ikke helt fjollet at have med. Også til de sene, lidt kølige aftener.

Min taske ville være fyldt med basis t-shirts som denne fra Vila. Jeg ville både have en lyserød, lysegrå samt en sort med. De passer både til bukser, nederdele og shorts, og bliver det køligt kan man bare lige hive en trøje udenover.

Til håret er en tørshampoo faktisk uundværlig. Og Batiste laver bare nogle af de bedste. De dufter lidt voldsomt, men det gør nok ikke noget, når man når et par dage ind i festivalugen 😉 hvis man ikke er ven med tørshampooen, så kan en sød hat være alternativet når øl, hygge og musik bliver prioriteret over hårvask.

En cross-over så jeg kunne danse og drikke øl, uden at skulle tænke på at bruge en hånd på at holde en taske. Derudover er et par behagelige sko også verdens bedste ide. Disse fra Pavement er SÅ gode at have på, og super søde samtidig.

Hvis jeg kun måtte vælge 1 makeup-produkt at tage med, så blev det en blush. Der er ikke noget der pynter så meget som lidt fin farve på kinderne 🙂 jo måske en concealer til at skjule randerne.. hmm.. åhh beslutninger.

Heldige jer der skal afsted – NYD DET! 🙂

Festival basis2

Sorte jeans her  //  T-shirt her  //  Clutch her  //  Blush her  //  Blush pensel her  //  Stråhat her  // Sko fra Pavement her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jordbær, chokolade og romantik