Onsdagsoutfit inspiration

Afslappende hyggelørdag <3

Netop hjemvendt efter en tur til USA og så stak kæresten af i weekenden 🙂 dog på en længe planlagt tur, så jeg var jo som sådan ikke overrasket 😉 ham og 5 kammerater tog en herretur til Prag, hvor den stod på billige tjekkiske øl, historisk sightseeing, mandehørm, masser af god mad og hvad der ellers hører sig til.

Og så besluttede jeg at invitere min mor på københavner-overnatning. Hun kom tidligt lørdag, så spiste vi hjemmebagte boller og herefter kørte vi en tur ud i det blå. Vi plejer at gå lange ture i København når hun kommer i weekenderne engang imellem, men min fod har drillet lidt efter vores mange km i New York. Jeg tror kort og godt at den er overanstrengt. Hvilket er lidt fjollet, men smertefuldt. Så vi besluttede at tage turen i bil, og med sparsom vandring.

IMG_68481

IMG_68521

IMG_6853

Vi startede med at køre til Fisketorvet, dog ikke for at shoppe, men for at gå rundt nede ved vandet og kigge på husbåde og drømme om den lejlighed jeg godt gad at eje dernede. Herefter kørte vi en tur til Dragør, som jo ca. er det mest hyggelige sted på sådan en solskinsdag. Solen var godt nok lidt nærig, men når den var fremme, føltes det som en sommerferie i Skagen. Der skal jeg helt sikkert tilbage og spise frokost en dag når vejret tillader det. På vores vej tilbage kørte vi forbi Flyvergrillen, og da ingen af os havde været der før, skulle vi da lige ind forbi. Nej hvor sætter det gang i rejsedrømmene når man står og ser den ene flyver efter den anden forsvinde op i himlen.

IMG_6854

IMG_6859

IMG_6860

Ingen flyvergrill uden en rød pølse, så det var obligatorisk. Vi sluttede af med at køre en tur til Tuborg Havn, hvor der er vanvittig flot, men også vanvittig stille. Der var ingen mennesker. Overhovedet. Men så nød vi vandet og roen 🙂

IMG_6872

IMG_6875

Aftenen blev brugt på afslapning, rødvin, god mad, melodi grand prix og hygge. Rigtig dejlig lørdag inden en travl uge med en kæreste der skal til Jylland med arbejdet, mig der skal til heldags afdelingsarrangement med arbejdet, en svigermor der kommer på besøg i aften og en stor 15-års fødselsdag på lørdag med tilhørende overnatning hos svigerinde og svoger. Travl uge, men heldigvis fyldt med en masse dejlige ting 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Onsdagsoutfit inspiration