Jul i Tivoli

 

Bare et lille stemningsbillede fra en aften jeg var i Tivoli 🙂 jeg skal helst derind minimum 1 gang i løbet af december, men det bliver som regel også til mere end det.
Synes det er så fantastisk hyggeligt at gå rundt derinde og se lysene, mærke stemningen, dufte til varm kakao og flæskestegsandwich (og jo, de 2 ting kan sagtens kombineres).

Det var næsten som om at de havde hængt ekstra mange lyskæder op i år.. eller er det bare mig? 🙂

Jul i Tivoli

Julegaveønsker – til hjemmet

Det er ingen hemmelighed at jeg som regel ønsker mig makeup eller tøj, hvis jeg ønsker mig noget til mig selv. Eller tasker.. som regel tasker faktisk 😉

Men der er dog nogle ting som jeg gerne vil have indenfor døren i 2015, og som man jo passende kan ønske sig i julegave.

Piet Hein plakat, som er noget af det sjoveste jeg længe har læst. Lige præcis dette digt har en hel speciel betydning for mig, men udover at det personligt betyder noget for mig så synes jeg at de er så velskrevet at jeg altid får et smil på læben når jeg læser dem.

Trip Trap skærebræt, jeg mangler et godt, stort og tungt skærebræt som bliver liggende på bordet når man arbejder med det. Nej hvor er jeg træt af de lette, lavet af plastik, som glider rundt bare man kigger på dem. Dette er desuden også ret pænt 🙂

Håndklæder fra Magasin, som er så fantastisk bløde. Jeg har længe drømt om dem, men hvis man gerne vil skifte alle sine håndklæder ud, kan det hurtigt blive en dyr omgang. Jeg ønsker mig dem i denne flotte, lyse blå farve samt i mørkegrå. Begge dele vil passe pænt ind til vores helt hvide badeværelse.

Nomess Toolbox, ville passe perfekt på mit sminkebord (skal nok vise billeder en dag). Jeg har i forvejen en anden af deres makeupholdere som jeg elsker. Det lyder fjollet, men jeg bliver glad over at se den hver gang jeg sætter mig for at makeuppe 🙂 super praktisk og enkel og fin.

Krus fra Design Letters, som ville pynte både derhjemme samt på mit skrivebord her på arbejde. Jeg mangler så meget et termokrus, men det er åbenbart en stor og langvarig beslutning (så find da bare en kop altså) – det skal åbenbart ikke være så ligetil. Men den her er pæn!

Sengetøj fra Hay, som er noget af det pæneste sengetøj jeg nogensinde har set. Det er så enkelt og flot og det ville være så flot at jeg faktisk ikke tror at det ville være nødvendigt med et sengetæppe 🙂
(mindre “overflødigt” stof vil sikkert være et godt salgsargument overfor kæresten)

Julegaveønsker til hjemmet

 

HAY sengetøj her // Piet Hein plakat her // Håndklæder fra Magasin her // Krus fra Design Letters her // Södahl plaid her // Trip Trap skærebræt her // Nomess Toolbox her

Julegaveønsker – makeup

Jeg ønsker mig altid nyt til makeup-samlingen, og selvom man burde bruge noget af alt det man allerede har, så er der altså bare noget ved at forkæle sig selv med lidt nyt og lækkert 🙂 og man kunne jo være heldig at finde en ny favorit.

L´Oréal Studio Secrets Face Primer er jeg lidt nysgerrig på da jeg rigtig gerne vil finde en primer i et lidt mere budgetvenligt prisleje.
Sådan nogle er jo, desværre, ret dyre. Men den forskel jeg oplever når jeg husker at påføre primer er altså også imponerende.

Benefit Coralista blush er, ligesom deres mascara, også at se på utrolig mange blogs samt youtube kanaler. Den har dog den fineste farve som jeg tror vil klæde
mine kinder rigtig godt 🙂 og så er indpakningen på alle Benefit produkter jo så lækre at man gerne vil have dem alle stående fremme.

Too Faced Romantic Eye Palette har de flotteste farver, og jeg tror især at de vil være flotte til et sødt / fint forårslook.

Rimmel Wake Me Up Concealer er jeg ved at løbe tør for. Jeg bruger den ikke som concealer alle steder, men faktisk kun under øjnene. Den er meget lys og får
ethvert træt øje til at se bare en smule friskere ud. Den er dog ikke så god til at dække urenheder, det er den simpelthen for lys til.

NARS lipgloss er endnu et produkt som jeg ikke har prøvet af endnu, men som jeg mange gange (og meget længe) har haft i hånden og overvejet om den ikke skulle med hjem. Og jeg har, hver eneste gang, fortrudt at jeg lod den blive i butikken. Jeg elsker netop den slags farve til læberne som egentlig bare ser ud som om den fremhæver ens egen farve 🙂

Benefit They´re real mascara har jeg drømt om meget længe og det ærgrer mig at jeg ikke fik købt den da den var på tilbud i Sephoras julekalender. Den er helt utrolig hypet, men ifølge diverse billeddokumentation så ser den også ud til at kunne udrette mirakler 🙂

Julegaveønsker

 

Benefit They´re real mascara her // Benefit Coralista her // Benefit Hoola her // NARS Tasmania her // Too Faced Romantic Eye Palette her //Rimmel London Wake Me Up Concealer her // L´Oréal Face Primer her