New York – hvornår skal man besøge byen?

2. del af min foreløbige New York guide har ladet vente lidt på sig, men eftersom at jeg rejser på fredag er jeg ved at have fået New York-kriller og jeg tror at folk er ved at være trætte af at høre på mig. Så nu går det ud over jer i stedet 😉

I sidst indlæg (find det her) fortalte jeg lidt om områderne og valg af hotel. Egentlig bør man måske nok kigge flybilletter inden man bestiller hotel, men hvis man har gjort det omvendt, så er det nu at man begynder at finde en billet der kan bringe en over Atlanterhavet 🙂

304083_2388588788090_572408197_n

Man skal selvfølgelig overveje hvilken tid på året man ønsker at besøge byen. Og der er fordele og ulemper. Generelt vil jeg sige at vejret i New York aldrig er til at regne med. Jeg har været der i slutningen af august hvor vi havde 32 grader og masser af sol, 14 dage efter jeg kom hjem var der orkan. Jeg har været der i begyndelsen af oktober, hvor vi de første dage havde 25 grader og sol, sluttede med lidt regn og en uges tid efter hjemkomst, var der snestorm.

Dog er der nogle enkelte ting jeg har lært:
– Juni, juli og start august er simpelthen for varmt. 32-35 grader i en storby med så mange mennesker er bare ikke rart. Efter min mening.
– Priser på hoteller og fly er billigst i januar og februar, her er det dog ret koldt i byen med mulighed for sne og frost
– April + maj samt september + oktober er de måneder hvor det er muligt at komme derover til en nogenlunde pris, og man kan være heldig med skønt vejr
– På et eller andet tidspunkt skal jeg dog derover til jul.. det er jeg nødt til. Snestorm eller ej.

Derudover vil jeg sige, at selvom det er muligt at blive kølet ned i varmen som barn (i form af springvand og andre børnevenlige alternativer) så tror jeg ikke at nogen har glæde af at rejse derovre med små børn om sommeren. Selvom 30 grader er til at holde ud, så bliver det altså en smule forværret af bilos og menneskemylder. Da vi var der var det nødvendigt med et bad 2-3 gange om dagen. Luftfugtigheden i byen var vanvittig høj!

291772_2388589668112_1917142410_n

406912_4417895199482_867003095_n (1)

Alle måneder har jo naturligvis deres fordele og ulemper. Jeg glæder mig dog rigtig meget til at opleve foråret derovre denne gang, med alt hvad det byder på at smukke blomster og træer der er ved at springe ud. Der er noget specielt og rart ved at kunne gå rundt uden tyk jakke og vanter 🙂

Det kan også betale sig at undersøge helligdage, specielle sportsbegivenheder, koncerter, parader osv. inden man tager derover. Hvis man altid har drømt om at se Mariah Carey i Madison Square Garden, så vil det være ærgerligt at komme hjem og være gået glip af at hun var der 😉

296622_2388589988120_924546310_n60776_4417896039503_1369621211_n (1)

Og så lige et afsluttende billede af mig, helt solbrun (det kan man også blive derovre) høj på New Yorker-stemning og måske lidt småberuset. Men så glad bliver man altså af at være derovre 😉

33885_4417905839748_543298840_n (1)

Ole Henriksen express the truth ansigtscreme – anmeldelse

Som jeg skrev i mandags så er min ansigtspleje sådan nogenlunde den samme. Nogenlunde. For selvom jeg har fundet nogle produkter der passer perfekt til mig, så skal der stadig være mulighed for at teste lidt nyt. Og når der skal testes så er det som regel dagcremen der bliver sat til side til fordel for noget nyt. Og nu kom turen til cremekongen Ole 🙂

IMG_5979IMG_5975

Jeg har engang fået denne creme som en lille prøve, og den var jeg meget glad for. Så nu skulle den prøves i stor størrelse. Express the truth cremen indeholder  afrikansk rød te som beroliger huden, macadamia nøddeolie der reparerer huden og C-vitamin der stimulerer kollagen produktionen. Bum.

Alle har forskellig hud, og derfor kan det være at der er nogen der ikke synes at de får noget resultat ud af denne, men min hud reagerer i hvert fald på den. Jeg startede med at bruge den om morgenen, men har faktisk måtte stoppe igen. Og det er ikke fordi den ikke virker, den virker måske næste for godt. Jeg kan mærke at cremen arbejder lige med det samme, når den kommer på, og kort efter begynder min hud at blive rødlig. Ikke som om den er irriteret, som den fx bliver når jeg bruger skintonic med alkohol i, men mere fordi det føles som om at den får et ordentlig skud af noget virkelig godt. Rødmen lægger sig i løbet af 10 minutter, men jeg føler faktisk at jeg har lidt mere “liv” i huden resten af dagen. I øjeblikket bruger jeg den dog kun i weekenden, for lige at vænne min hud til den.

Og jeg synes faktisk jeg kan se forskel. Ikke at rynkerne er væk eller jeg ligner en der har fået en ansigtsløftning, men jeg får helt sikkert en flot glød og lidt mere farve i kinderne. Huden ser bare mere levende ud. Skide god forklaring, ik? 😉 Kort sagt: Den kan anbefales, men start forsigtigt ud hvis du har lidt sart hud.

IMG_5978IMG_5976 IMG_5977

Onsdagsoutfit inspiration

Dagens outfitinspiration – måske lidt for casual til arbejde (alt efter hvad man laver selvfølgelig) men jeg tror at det er virkelig behageligt 🙂 og lidt 80´er street på den fede måde. Elsker jakken sammen med skoene, og hvis jeg kan finde sådan en jakke på min New Yorker tur, så kommer den altså med hjem 🙂

Rigtig dejlig onsdag til jer! Jeg håber at I har lidt mere sol der hvor i er, end jeg har her. Nogen har dog lovet at den kommer frem senere 🙂

onsdagsoutfit inspiration 6. april 2016

Vicomit jeans her  //  Vidreamers t-shirt her  //  Vifear denimjakke her
//  Reebok Classic Leather her  //  Calvin Klein bomuldstop her

Mit blå toiletskab

Det lyder lidt nørdet, men jeg kan virkelig godt lide at rydde op og gøre rent i mit toiletskab 🙂 få alt ud, gjort rent og sætte det hele pænt op igen. At det så ikke står så pænt så længe, er en anden snak.. men i samme omgang som jeg gjorde det, den anden dag, tænkte jeg at jeg lige ville fortælle hvilke produkter der pt. bor på min ansigtspleje-hylde i skabet.

20160229_111024105_iOS

20160229_130122616_iOS

Det er meget blåt alt sammen, men sådan er det når man er stor fan af et bestemt mærke 🙂 Et hurtigt overblik:

Beauté Pacifique ansigtsscrub

Beauté Pacifique ansigtsmaske
Beauté Pacifique Super3 Booster (bruger den som natcreme)
Beauté Pacifique serum (bruger den om morgenen, inden min fugtpleje)
Beauté Pacifique Paradoxe anti-age creme (bruger den om morgenen efter serum)
Biotherm Micellar rensevand
Lancôme makeupfjerner
M2 serum til både bryn og vipper
Biotherm spot corrector (bruger den når en af de der små sataner melder sin ankomst)

20160229_130142386_iOS 20160229_130155412_iOS

Generelt udskifter jeg makeupfjerner ret tit. Jeg er ikke specielt loyal overfor et mærke. Det er jeg egentlig heller ikke når det kommer til ansigtsrens, dog er jeg ret glad for alt der hedder noget med Micellar da det lader til at min hud er ret glad for de milde produkter.

M2 til både bryn og vipper har boet der fast siden september sidste år, og jeg må altså indrømme at det virker. Ret imponerende endda. Så de bliver ikke skiftet ud.

Hele min Beauté Pacifique serie kan se en smule voldsom ud. Men det er altså produkter som jeg er virkelig glad for, og jeg kan se en tydelig forskel på når jeg bruger dem og når jeg tester noget andet. Scrub + maske bruger jeg 1-2 gange om ugen, alt efter hvor meget jeg føler min hud har brug for det. Super3 Booster kan jeg ikke undvære. Slet ikke. Jeg bruger den som natcreme, og kun en meget lille smule for den indeholder så meget A-vitamin at huden godt kan få for meget og reagere på den. Af samme årsag skal man også starte med kun at bruge den hver anden aften de første 14 dage når man begynder at bruge den. Serummen er fantastisk (og en af Kronprinsesse Marys favoritter har jeg hørt fra pålidelige kilder). Hendes makeup artist bruger den i øvrigt også, blandet sammen med foundation for et ekstra smukt look og en fantastisk glød. Paradoxe cremen er endnu så ny, at den har jeg ikke en anmeldelse klar af 🙂

20160229_130146728_iOS

Så altså.. meget blåt. Men det gør jo ikke noget at ting matcher lidt 😉 det ser også en smule voldsomt ud, men jeg vil hellere bruge penge på god hudpleje end god makeup. God makeup kommer aldrig til at sidde flot hvis ikke huden er i orden. Og med den roman ønsker jeg jer en dejlig mandag 🙂