Ole Henriksen express the truth ansigtscreme – anmeldelse

Som jeg skrev i mandags så er min ansigtspleje sådan nogenlunde den samme. Nogenlunde. For selvom jeg har fundet nogle produkter der passer perfekt til mig, så skal der stadig være mulighed for at teste lidt nyt. Og når der skal testes så er det som regel dagcremen der bliver sat til side til fordel for noget nyt. Og nu kom turen til cremekongen Ole 🙂

IMG_5979IMG_5975

Jeg har engang fået denne creme som en lille prøve, og den var jeg meget glad for. Så nu skulle den prøves i stor størrelse. Express the truth cremen indeholder  afrikansk rød te som beroliger huden, macadamia nøddeolie der reparerer huden og C-vitamin der stimulerer kollagen produktionen. Bum.

Alle har forskellig hud, og derfor kan det være at der er nogen der ikke synes at de får noget resultat ud af denne, men min hud reagerer i hvert fald på den. Jeg startede med at bruge den om morgenen, men har faktisk måtte stoppe igen. Og det er ikke fordi den ikke virker, den virker måske næste for godt. Jeg kan mærke at cremen arbejder lige med det samme, når den kommer på, og kort efter begynder min hud at blive rødlig. Ikke som om den er irriteret, som den fx bliver når jeg bruger skintonic med alkohol i, men mere fordi det føles som om at den får et ordentlig skud af noget virkelig godt. Rødmen lægger sig i løbet af 10 minutter, men jeg føler faktisk at jeg har lidt mere “liv” i huden resten af dagen. I øjeblikket bruger jeg den dog kun i weekenden, for lige at vænne min hud til den.

Og jeg synes faktisk jeg kan se forskel. Ikke at rynkerne er væk eller jeg ligner en der har fået en ansigtsløftning, men jeg får helt sikkert en flot glød og lidt mere farve i kinderne. Huden ser bare mere levende ud. Skide god forklaring, ik? 😉 Kort sagt: Den kan anbefales, men start forsigtigt ud hvis du har lidt sart hud.

IMG_5978IMG_5976 IMG_5977

Mit blå toiletskab

Det lyder lidt nørdet, men jeg kan virkelig godt lide at rydde op og gøre rent i mit toiletskab 🙂 få alt ud, gjort rent og sætte det hele pænt op igen. At det så ikke står så pænt så længe, er en anden snak.. men i samme omgang som jeg gjorde det, den anden dag, tænkte jeg at jeg lige ville fortælle hvilke produkter der pt. bor på min ansigtspleje-hylde i skabet.

20160229_111024105_iOS

20160229_130122616_iOS

Det er meget blåt alt sammen, men sådan er det når man er stor fan af et bestemt mærke 🙂 Et hurtigt overblik:

Beauté Pacifique ansigtsscrub

Beauté Pacifique ansigtsmaske
Beauté Pacifique Super3 Booster (bruger den som natcreme)
Beauté Pacifique serum (bruger den om morgenen, inden min fugtpleje)
Beauté Pacifique Paradoxe anti-age creme (bruger den om morgenen efter serum)
Biotherm Micellar rensevand
Lancôme makeupfjerner
M2 serum til både bryn og vipper
Biotherm spot corrector (bruger den når en af de der små sataner melder sin ankomst)

20160229_130142386_iOS 20160229_130155412_iOS

Generelt udskifter jeg makeupfjerner ret tit. Jeg er ikke specielt loyal overfor et mærke. Det er jeg egentlig heller ikke når det kommer til ansigtsrens, dog er jeg ret glad for alt der hedder noget med Micellar da det lader til at min hud er ret glad for de milde produkter.

M2 til både bryn og vipper har boet der fast siden september sidste år, og jeg må altså indrømme at det virker. Ret imponerende endda. Så de bliver ikke skiftet ud.

Hele min Beauté Pacifique serie kan se en smule voldsom ud. Men det er altså produkter som jeg er virkelig glad for, og jeg kan se en tydelig forskel på når jeg bruger dem og når jeg tester noget andet. Scrub + maske bruger jeg 1-2 gange om ugen, alt efter hvor meget jeg føler min hud har brug for det. Super3 Booster kan jeg ikke undvære. Slet ikke. Jeg bruger den som natcreme, og kun en meget lille smule for den indeholder så meget A-vitamin at huden godt kan få for meget og reagere på den. Af samme årsag skal man også starte med kun at bruge den hver anden aften de første 14 dage når man begynder at bruge den. Serummen er fantastisk (og en af Kronprinsesse Marys favoritter har jeg hørt fra pålidelige kilder). Hendes makeup artist bruger den i øvrigt også, blandet sammen med foundation for et ekstra smukt look og en fantastisk glød. Paradoxe cremen er endnu så ny, at den har jeg ikke en anmeldelse klar af 🙂

20160229_130146728_iOS

Så altså.. meget blåt. Men det gør jo ikke noget at ting matcher lidt 😉 det ser også en smule voldsomt ud, men jeg vil hellere bruge penge på god hudpleje end god makeup. God makeup kommer aldrig til at sidde flot hvis ikke huden er i orden. Og med den roman ønsker jeg jer en dejlig mandag 🙂

Too Faced Chocolate Soleil Bronzer – anmeldelse

Jagten på den perfekte bronzer har snart varet i et par år. Indtil videre vinder Nilens Jord en jordskredssejr, den er virkelig god! Og uden glimmer, yeah! Men derfor kan man jo godt teste lidt videre, og det har jeg så gjort 🙂

Efter at have læst og hørt utrolig mange gode anmeldelser af Too Faced Chocolate Soleil Bronzer måtte jeg have fingerene i den. Det tog mig også kun lidt over 1 år.. det der med impulskøb er ikke rigtig noget jeg arbejder med 🙂

20160229_134730764_iOS

Det korte af det lange er, at den er virkelig god! Den er mat, så man slipper for at ligne en diskokugle, den har den helt rigtige farve (min er medium) og så dufter den af chokolade! Jeps 🙂 – nogle vil nok hade duften, men hvis man som jeg er en lille smule afhængig af den brune spise, så vil man elske den. Desuden forsvinder duften efter et par minutter, så man skal altså være en ægte chokolade-hader for ikke at kunne klare det 🙂

20160229_134959688_iOS20160229_134715640_iOS

Den har en smuuuule orange undertone, hvilket man lige skal være opmærksom på i disse dansker-blege vintertider. Til gengæld er den utrolig nem at arbejde med, så man kan snildt starte med en smule og så bygge et tykkere lag på.

20160325_084409519_iOS
20160229_134723912_iOS

Jeg har ledt og ledt men jeg kan ikke finde den på nogle danske hjemmesider, så man er nok nødt til at løbe en tur i nærmeste Sephora for at få fingrene i den. Men den er løbeturen værd, jeg lover 🙂

Drømmer om…

Savle savle! 🙂
Jeg har ligget syg i halvanden uge, så der har været rigtig stille herinde. En af de der onde omgange hvor man bare ikke kan slippe af med snotteri og hosteri. Jeg har været en fornøjelse at bo sammen.

Men når man så ligger der og forsøger at overleve, så har man tid til at finde en masse ting som man ikke har råd til, men som man så kan savle lidt over. Og dem ville jeg da lige dele 🙂 er kjolen ikke smuk? Suk.. og skoene ville være de fineste sommersko der både kan passe til kjoler og jeans. De 2 flotte blush er inspireret af min søster, der har købt dem og som de klæder SÅ flot! Det er de smukkeste farver, når man blander dem sammen 🙂 Rudolph Care ansigtsolien har jeg ville prøve længe, og jeg har kun læst godt om den. Hvad er chancen for at man finder det hele på udsalg inden for de næste 14 dages tid…? 🙂

Drømmer om 7.marts 2016

 

Blush fra Tromborg i farven Rose og Vintage her  //  Rudolph Care facial oil her
//  Ganni Garcia kimono dress her  //  Ganni Kimberly Denim Flats her
// Becksöndergaard nøglesnor her

Update på test af MK olier

Måske nogen kan huske at jeg startede på at teste MK olierne sidste år? Det var lige inden december gik igang, og måske det, set i bagspejlet, var et fjollet tidspunkt at teste om ens sukkertrang kunne nedsættes. Svaret er nemlig umiddelbart at det kunne den ikke. Der skal sgu mere end lidt olie til at klare den 🙂

Jeg er faktisk stoppet med dem igen. Det gjorde jeg efter 4 uger, og grunden er noget som enkel som at jeg ikke følte at jeg oplevede nok fordele i forhold til hvor grimt det smagte. Og så er der nok nogle der vil mene at man (jeg) er en smule sart, og det vil jeg slet ikke afvise. Men blandingen af konsistensen fra olie samt smagen fra juicen fungerede simpelthen ikke for mig. Jeg stod dagligt og skyllede efter med kakao, som viste sig at være det bedste til at fjerne smagen hurtigt.

MK olier

Jeg følte ikke at min sukkertrang forsvandt, jeg kunne ikke mærke nogen forskel på min hud og jeg syntes generelt ikke at der skete det store. Det eneste jeg synes at kunne mærke, var at jeg ikke fældede så meget i den periode.. lidt random, men hvis man har det problem normalt så kan olien måske hjælpe lidt der 🙂

Jeg tror dog at jeg vil foretrække en almindelig fiskeolie-pille i stedet 🙂

Skulle man dog have lyst til at prøve, så kan olierne købes her (de kommer også på tilbud når Magasin kører -20%, hvilket de jo efterhånden gør ret tit).