Miniferie i Berlin

Så er jeg retur efter 4 fantastiske dage i ligeså fantastiske Berlin 🙂 Hold nu op hvor har den by meget at byde på. Jeg tænkte at jeg ville lave en kort opsummering og så ellers bare spamme jer til med billeder. Og det var svært at begrænse sig skulle jeg hilse at sige! 🙂 Jeg deler det dog op i et par indlæg for at I ikke kører træt i alt mit skriveri 🙂

Fly: Vi fløj onsdag aften og landede i Schönefeld. Det kostede 43 Euro at køre med taxa til hotellet, men det afhænger selvfølgelig af hvor man bor. Vi lettede fra Tegel som er en noget mindre lufthavn, men som til gengæld lå ret tæt på og vi gav kun 15 Euro med taxa dertil.

Hotel: Vi boede på Apple City Hotel i Moabit. Dejligt hotel, pæne og rene værelser, omend ikke så store. Der var fred og ro om aftenen, og ingen larm fra gaden. Fantastisk morgenmad med alt hvad man kunne tænke sig, og sødt og venligt personale. Ang. morgenmaden så er jeg nødt til at dele min glæde og begejstring over deres forhold til kage. Man skal jo spise varieret, så jeg var utrolig glad for muligheden for at kunne spise roulade den ene dag, sandkage den næste, æblekage og så pandekager. Det er jo fantastisk 🙂

Område: Vi boede i Moabit, lige nord for parken. Området var en smule kedeligt i forhold til at gå ud og spise og drikke en kop kaffe (drinks, jeg mener faktisk drinks) om aftenen. Det lå dog kun 2-3 km. fra alle de vigtigste steder.

IMG_4188IMG_41271

IMG_4131

IMG_4129

IMG_41581

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg