Sweater-weather

Ferie i Hurghada, Egypten

Jeg sad i weekenden og kiggede billeder igennem og så kom jeg i tanke om at jeg jo var på en fantastisk dejlig ferie i den sidste uge af november, som jeg slet ikke har vist billeder fra 🙂 Min kæreste og jeg tog 1 uges all-inclusive ferie på et fantastisk dejligt hotel i Hurghada, Egypten. En uge med solbadning, kæmpe buffet, læsning, afslapning, gåture, desserter hver aften og snorkling (som jeg aldrig har prøvet før). Det var virkelig, virkelig godt.

Vi var kun ved hotellets område. Ingen af os havde rigtig lyst til at bevæge os for meget væk derfra, men det var der heller ingen grund til, for hotellet havde alt hvad man behøvede.

Egypten er et lidt specielt land at rejse til, synes jeg. Hvis man gerne vil på en uges slappe-af ferie hvor man i den grad kan nyde godt af et all-inclusive ophold så er det klart at anbefale. Man får rigtig meget for pengene, i forhold til fx. Spanien, og så er vejret virkelig godt det meste af året. Derudover så har de det smukkeste, klareste vand jeg nogensinde har set. Så hvis man kan lide at snorkle – så er det et sted man er nødt til at besøge 🙂

Omvendt, så er det ikke et land som jeg besøger for dets charme. De ansatte på hotellerne er utrolig hjælpsomme og søde, men så snart man bevæger sig ud, så vil de gøre alt for at få dig til at købe noget. En kamelfigur, en taxatur eller en vandpibe. De er utrolig anmasende og bliver nærmest fornærmede hvis man ikke ønsker at købe noget. Det bryder jeg mig meget lidt om. Vi har tidligere været i Sharm El Sheik og det er desværre det samme der som i Hurghada.

Men hvis man bare skal bade, slappe af og spise (og gerne vil afsted til fornuftige penge) så kan Egypten anbefales. Nok snak – nu; billeder 🙂

20151124_063856498_iOS 20151126_075920032_iOS

20151126_110858855_iOS

20151126_122916904_iOS

20151125_135256840_iOS

20151126_094458727_iOS

20151124_063859538_iOS

20151127_121724702_iOS

20151122_141546883_iOS

20151128_064433769_iOS

20151124_143516436_iOS

20151127_143425112_iOS

Vi boede iøvrigt på Tropitel Sahl Hasheesh i Hurghada, og rejsen var med Amisol som klart kan anbefales 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sweater-weather