Update på test af MK olier

New York – hotel og område

2,5 måned! 🙂 Føj for pokker hvor jeg glæder mig!

Nå, men det der med at finde et hotel i New York er jo en større omgang. Dels fordi at priserne er helt vanvittige og også fordi at der er utrolig mange meninger og holdninger til hvilket område der er bedst at bo i. Og hvis man rejser derover for første gang, så er det altså nemt at blive forvirret.

Jeg er så svineheldig at jeg har været i New York 2 gange tidligere, og har derfor en ret klar ide om hvor jeg gerne ville bo. Og min kæreste er den meget medgørlige type, så jeg fik mere eller mindre lov til at bestemme 🙂

317777_4417890839373_1065814603_n

Valget faldt på et hotel der ligger på Upper West Side. Hotellet er absolut ikke noget særligt, der er ingen luksus overhovedet, men beliggenheden er god (synes jeg), der er eget bad og toilet, der er rent og ordentligt, der er fred (sådan nogenlunde) om aftenen, og der er køleskab og pengeboks og gratis wi-fi på værelset. Og det alt sammen til omkring 1000,- pr. overnatning. Hvilket, vanvittigt nok, er rigtig billigt i New York.

Jeg er ret glad for at bo på Upper West Side. Det er også her jeg boede også de tidligere 2 gange. Fordelene ved at bo heroppe er disse; hyggeligt beboelsesområde uden at der overhovedet er kedeligt, der er blot en smule mere ro om aftenen når man skal sove og har gået rundt hele dagen. Jeg ville være rigtig ked af at komme træt hjem til hotellet og så skulle sove i larmen fra Times Square. Broadway med alle sine butikker samt Amsterdam Ave. med alle sine restauranter gør at der er masser at lave om aftenen. Det er nemt at komme til midtbyen med metroen og så er restaurantpriserne altså en smule mere medgørlige end de er lige klods op og ned af de store turistområder.

427881_4417891439388_207835181_n 522332_4417892999427_564161882_n

Jeg har prøvet at lave et kort overblik med de fordele og ulemper jeg synes der er ved de forskellige områder udelukkende baseret på hvad jeg har oplevet over there:

Upper West Side
Fordele: Gode priser på restauranter, hyggeligt og fredeligt område, stadig mulighed for masser af natte/aftenliv, tæt på Central Park
Ulemper: Alt efter hvor glad man er for at gå langt, så vil nogle nok mene at man er nødt til at tage metroen for at komme længere ned på Manhatten (jeg er dog ikke helt enig, man kan sagtens gå)

Upper East Side
Fordele: Meget roligt område, flotte bygninger
Ulemper: Lidt kedeligt, ikke så meget charme, dyrt

Midtown
Fordele: Det kan ikke blive mere centralt, alt er inden for gå-afstand, masser af liv og shopping og turiststeder som man bør se. Man KAN ikke kede sig her
Ulemper: Restauranterne er dyrere og dårligere, larm (MASSER af larm)

Lower East Side / Chinatown
Fordele: Billige hoteller, nemt at komme til Brooklyn, mulighed for billig mad, centralt
Ulemper: Området er ikke så charmerende. Sjovt at se, men ikke hyggeligt at bo i

Lower West Side
Fordele: Fede butikker, lækre restauranter, charmerende bygninger, hyggelige caféer, fantastisk stemning og jeg kunne blive ved
Ulemper: Det er helt utroligt dyrt at bo her. Faktisk den eneste ulempe der er

Financial District
Jeg tør faktisk ikke rigtig at kloge mig på dette område. Jeg har kun været kort dernede og umiddelbart virkede området fint og sikkert, dog ikke så hyggeligt grundet alle de forretningsområder der er

Brooklyn
Fordele: Det er muligt at bo lidt billigere end på Manhatten. Gode restauranter og utrolig hyggelige områder.
Ulemper: Transporten for at komme ind til Manhatten.

59403_4417891999402_1421558323_n

Man kan også gå en anden vej, og prøve at finde et hotel udfra budget, hvis placeringen ikke er så vigtig. Som udgangspunkt må man absolut ikke sammenligne hotellerne med dem herhjemme, eller rundt omkring i Europa. For at kunne bo bare nogenlunde godt derovre i en uge, ville nogle mene at man ville være nødt til at sælge ud af arvestykkerne, MEN, man kan være heldig.

Hoteller i New York er dyre. Sådan er det bare. Når man så lige har slugt den kamel så kan man begynde at overveje hvad der er vigtigst for en. Kan man leve med at sove i køjeseng på et hostel så kan man spare en del. Har man brug for toilet og bad på værelset, eller kan man dele? – mange hoteller har delt bad og toilet og er derfor også billigere. Er det ikke så vigtigt om man bor i et hyggeligt område, så kan der også spares en del der.
Man kan også vælge at bo i Brooklyn (som efterhånden ikke er så billig mere) eller Harlem, Queens eller andet for at spare. Så skal man dog bare huske at transporten ind til byen også er en udgift.

302884_4417890519365_629431172_n281473_4417890399362_420850286_n
Jeg vil klart anbefale alle der tager til New York for første gang, at bo på Manhatten. Så ville jeg hellere gå på kompromis med bad og toilet. Det giver så meget mere at bo midt i det hele.

Vær opmærksom på at nogle hotel-søgemaskiner tillægger skatter og turisttillæg senere i bestillingen, så det er ikke sikkert at du får den pris du har kigget på. Vi har brugt hotels.com denne gange, og det betyder faktisk også at vi pludselig har næsten 2 gratis overnatninger til næste gang vi skal ud og rejse.

Hvis du har mulighed for at komme afsted, så sæt igang.. nu nu nu. Jeg lover at du ikke fortryder det 🙂 og selvom det er dyrt, så er det ALLE pengene værd.

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Update på test af MK olier