Bryllup i Kødbyen
For 2 uger siden var vi inviteret til bryllup / afskedsfest for et vennepar. Afskedsfest, fordi de er i fuld gang med at flytte til New York (lucky bastards), og deraf kom også bryllupsfesten da de havde besluttet sig for at slå pjalterne sammen, sådan helt officielt, inden de flytter derover.
Vi var inviteret til en “stille og rolig, casual aften” som naturligvis aldrig er helt så casual som det lyder til, når der er tale om et bryllup 🙂 festen blev holdt i Kødbyen i de hyggeligste lokaler jeg endnu har været til bryllup i. Et rum var reserveret til velkomstdrink og tapas, og det andet rum var til middag, dans og bar. Alle gæster skulle hver især have en ting med til middagen, i stedet for en gave. Vores bestod af Gin og Tonics og det var derfor nødvendigt at besøge baren flere gange, for at se om de, meget dygtige og professionelle bartendere, nu havde helt styr på hvordan sådan en G&T skulle mikses. Det havde de 🙂 Det var en fantastisk hyggelig aften, og stilen var helt i tråd med deres nye New Yorker liv.
Jeg har desværre kun dette dårlige billede af min kjole, taget i omklædningsrummet. Jeg havde det vist for sjovt til at huske at få taget billeder af mig selv 🙂
Hvor ser det hyggeligt ud og stort tillykke til brudeparret.
Kh Louise
♡ http://bylouise.dk