Onsdags-outfit inspiration

Dagens duft: Chanel Chance Eau Fraiche Eau de Toilette

 

Jeg tænkte at jeg ville begynde at dele min glæde over smukke, skønne og fantastiske dufte med jer 🙂 og præsentere jer for den lille samling jeg efterhånden har fået bygget op derhjemme. Og jeg vælger at starte ud med min yndlingsduft. Intet mindre.

Chanel Chance Eau Fraiche
Dufte er så svære at beskrive med ord, men jeg skal gøre mit bedste. Denne duft kom først ind i mit liv for 3 år siden. Og så alligevel ikke. Min søster arbejdede engang i en Matas, og da hun kom hjem med en prøve på denne her, så var jeg solgt. Fuldstændig. Men prisen på det gjorde, at jeg på det tidspunkt, ikke havde råd til den. For 3 år siden var min kæreste i Barcelona på herretur, og han er den søde slags fyr der hører efter når man går og sludrer, og havde lyttet sig til at jeg var ret pjattet med den. Og sørme om han ikke kom hjem med et eksemplar. I den store størrelse! Så sød er han 🙂

Jeg er på flaske nr. 2 nu. De er hver især på 100 ml, og da jeg i starten kun brugte den når jeg skulle noget helt specielt, så holdt den faktisk ret lang tid.

Den kan dog, efter min mening, bruges både til hverdag og fest. Den er god både om sommeren og vinteren og den falder heller ikke ind i en bestemt aldersgruppe. En meget alsidig duft vil jeg mene 🙂

Chanel skriver selv om den: En frisk, mousserende blomsterduft med noter af citrus, hyacinth, jasmin og træagtige noter af patchouli.
Jeg vil beskrive den som en let, legende, feminin blomsterduft.

Hvis I ikke har duftet til den, så skynd jer ind og gør det. Men pas på – man kan blive afhængig! 🙂

 

Chanel Chance eau fraiche eau de toiletteChanel Chance eau fraiche eau de toiletteChanel Chance eau fraiche eau de toilette

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Onsdags-outfit inspiration